Effektiv kommunikation kræver også planlægning

Effektiv kommunikation kræver også planlægning

For at din kommunikation har en effekt på din målgruppe, er du nødt til at planlægge din kommunikation – både aktiviteter og indsats. Du skal også vide, at du ikke kommer til at rykke det helt store på 14 dage, kommunikation er en langsigtet indsats, der kræver planlægning, koordination og vedholdenhed. 

Forskellige kommunikationsmodeller

Du kan bruge forskellige kommunikationsmodeller som inspiration til din kommunikation. Hvis du skriver ’kommunikationsmodel’ på Google, kommer der forskellige frem, en af dem vil være cideros pentagram. Den handler blandt andet om at du skal være opmærksom på, hvem du skriver til , hvordan du skriver det og hvilken kontekst det foregår i. Den er fin at bruge som udgangspunkt for din kommunikation og som en del af din langsigtede strategi. 

Hvem taler du til?

En af de første ting du skal vide, når du kommunikerer er, at du skal vide, hvem du taler til og hvad du vil sige til dem. Din kommunikation og dine budskaber skal skrives specifikt til de mennesker, som du vil påvirke – det hedder at målrette sin kommunikation. Hvad ved du om de mennesker, som du skriver til – deres baggrund, deres uddannelse, deres interesser, deres indkomst, deres drømme og udfordringer? Alt dette skal du tage med i betragtning, når du formulerer dine tekster. 

Hvordan skal du kommunikere?

Det er også vigtigt at vide, hvordan du nemmest når ud til de mennesker, som du vil påvirke. Hvor er de mennesker henne? Hvad læser de? Og hvor færdes de henne på nettet? Dette skal du undersøge for at finde us af, hvad der bedst kan betale sig for dig og hvor du skal lægge dine kræfter. I princippet skal du spørge dig selv: Hvem, hvad, hvor, hvorfor? Disse spørgsmål skal du kunne svare på inden du kaster dig ud i at skrive tekster eller formulere noget som helst. Dit forarbejde er ekstremt vigtigt i forhold til dit resultat, derfor skal du bruge noget tid på at lave noget research, som du bruger grundigt i dit materiale. 

Du skal også vide hvordan du bedst kan påvirke de mennesker, som du henvender dig til. Hvad er deres største problem her og nu og hvordan kan du imødekomme deres udfordringer. Hvordan skal din kommunikation vinkles for at de stopper op og har lyst til at læse mere, vide mere og eventuelt gøre det, som du gerne vil have dem til at gøre – hvad enten det er at ændre holdning, ændre adfærd eller bare lytte. 

 

admin

Lukket for kommentarer.