Arkiv juni 2020

Lav din egen tegneserie fra bunden

Der er intet som kreative aktiviteter, der kan bringe os sammen og bringe humøret i top. Og findes der noget, som er bedre til at forene folk på tværs af alder, køn og så videre, end tegneserier? Okay, det gør der måske, men altså… Hvem elsker ikke tegneserier. Der er faktisk næsten kun én ting, der er bedre end at læse tegneserier, og det er at lave sine egne!

Det kan man nemlig sagtens lave selv. Det eneste, du skal bruge, er nogle stykker papir og nogle gode tuscher eller farveblyanter til at tegne med.

Her får du vores vejledning til, hvordan du – alene, eller sammen med dine venner, veninder, bedsteforældre eller børn – kan lave dine egne tegneserier. 

Sådan laver du din egen tegneserie

Først skal redskaberne på plads. Det er som sagt ikke meget, det kræver:

Du skal bruge papir til at tegne på.

Du skal bruge tegneredskaber, for eksempel tuscher eller farveblyanter.

Du kan evt. også bruge en printer og farvepatroner eller toner (fx Brother TN247), hvis du gerne vil printe ud.

Alternativt skal du bruge en lineal.

Så går vi igang:

Du skal starte med at tegne de bokse, hver enkelt tegning skal være i. Enten kan du selv tegne dem op og bruge en lineal for at sikre, at stregerne bliver lige. Du kan også printe tegneserieskabeloner ud fra internettet (søg for eksempel på printable comic book templates), som du så bare skal tegne dine egne tegninger i. Der findes også andre skabeloner på internettet til at bruge i sine hjemmelavede tegneserie, blandt andet tale- og tænkebobler, som du kan printe ud og klippe ud og klistre på din tegneserie. Men du kan også bare tegne dem ind i tegneserien selv.

Nå, så har du boksene til din tegneserie klar. Nu skal du så til at tegne! Her må du arbejde på den måde, der fungerer bedst for dig: Enten kan du lave det hele store storyboard, inden du begynder at tegne, sådan så du på forhånd ved, hvad der skal ske. Men hvis du lidt mere er go with the flow-typen, kan du også bare give dig i kast med at tegne i den første boks (husk at gøre plads til en titel på din historie, når du finder et navn til den), og så se, hvor du ender, og langsomt bygge historien op i takt med at du tegner i hver boks.

Herefter er det bare med at lægge farver på tegneserien og få skrevet tekst i taleboblerne og bokse, hvis du ikke allerede har gjort det. Og så er der bare tilbage at læne dig tilbage og læse din historie.