Hvad er angst? Bliv klogere på symptomerne her!

Når du oplever angsten

At opleve angst – eller et decideret angstanfald – kan føles på mange forskellige måder. Det afhænger naturligvis også af, at der findes mange forskellige former for angst og at individet oplever følelser og tilstande subjektivt. I hvert fald til en vis grad. 

En overvægt af den danske befolkning vil i løbet af deres liv opleve et regulært angstanfald. For langt de fleste vil anfaldet være en enspænder, der heldigvis aldrig viser sig igen. For andre bliver anfaldende til en del af deres liv. 

Et angstanfald føles som et utroligt ubehageligt kontroltab, hvor både din hjerne og din krop reagerer. Nogle oplever eksempelvis, at de har svært ved at trække vejret, hvorfor de hyperventilerer. Andre oplever en voldsom hjertebanken – måske i kombination med svedige håndflader. 

Der findes ligeledes symptomer, som giver dig en følelse af at skulle besvime – min egen tese er, at denne reaktion og følelse opnås i sammenspil med, at kroppen reagerer på frygten med hjertebanken og svedturer, og da frygten og reaktionen føles irrationel, forstår hjernen ikke, hvad der foregår, hvorfor man for alvor bliver bange, og det derfor kan føles som et direkte kontroltab – og måske også en direkte frygt for at tabe kontrollen i offentligheden ved at besvime. For mange vil dette tiltrække en uønsket opmærksomhed og ofte vil den angstramte frygte for, hvad offentlighedens øjne vil tænke om dem.

Symptomer på angst kan også være trang til hyppige WC-besøg, når anfaldet først melder sig. Samtidig med at appetitten ofte vil forsvinde – disse symptomer kan minde om, når man bliver nervøs inden en eksamen. Flere oplever også en snurrende fornemmelse i eksempelvis læber og fingerspidser. Det er ganske ufarligt – men er man ikke bekendt med disse Symptomer på angst, kan det være ganske ubehageligt. Ligesom alle andre symptomer på angst er. 

Tal med andre om det

Det er vigtigt, ikke at skamme sig. Angst er en ganske almenlidelse, men det gør den ikke mindre uvæsentlig at tale om. Mange er af den forkerte overbevisning, at angst blot er ligesom at være bange for noget. Det er ganske fejlagtigt at tro sådan – og denne overbevisning betyder også, at personer med angst ofte kan føle sig (endnu) mere forkerte. 

Slås du med ovenstående symptomer, er det vigtigt at du kontakter din læge. Der findes mange gode behandlingsmuligheder inden for angst, som har givet gode resultater. 

Ligeledes er det vigtigt, at du i det omfang du har lyst, inddrager dine nærmeste. Det kan være din far, mor eller en god veninde. Det er vigtigt at have nogle, du kan dele disse oplevelser og dine tanker med.